Træningstilbud

Klubben tilbyder 3 forskellige  hundetræningskurser. Hvalpetræning, Grunddressur og Jagttræning. 

Der vil naturligvis være trænings-discipliner der SKAL/VIL indgå i de forskellige kurser, men størstedelen af disciplinerne vil blive beskrevet som ”KAN” indgå i kurserne.
Dette skyldes at klubbens trænere vil lægge sværhedsgraden på disciplinerne efter det gennemsnitlige niveau, hundene der har tilmeldt sig til kurserne er på.

Hvalpetræning: 
Hvalpetræning eller hvalpemotivation, er generelt et kursus til hvalpe/unghunde fra 10 ugers alderen, eller hurtigst muligt og op til 7-10 mdr. alderen. Alle øvelser i dette kursus foregår på hvalpens præmisser. Altså uden nogen form for tvang eller pres på hvalpen.

Disse discipliner/øvelser VIL indgå i et hvalpekursus.

  • Almen miljøtilvænning, samt jagtmiljøtilvænning.  
  • Hvalpen vil positivt blive introduceret for andre hvalpe, skud, andre mennesker o.lign.
  • Apportering. Opsamling, indbringelse, samt aflevering
  • Lydighed. ”Sit” øvelser. Indkaldsøvelser. ”Stop” øvelser

Disse discipliner KAN indgå i et hvalpekursus.

  • Tilvænning vand, næseøvelser, glatte gulve, mørkerum, trafik, børn o. lig. 
  • Apportering. Ro på post. Markeringsøvelser.
  • Lydighed. ”Sit” og bliv. ”Sit” ved udkast. Lineføring/fri ved fod hvis hunden er fyldt 6 mdr.
  • Marktræning. Modvinds-marksøg i let terræn. Introduktion for vildt.

Grunddressur: 
Dette kursus er normalt for unghunde fra 7-10 mdr. alderen, samt voksne hunde der er mindre trænede.Disse discipliner VIL indgå i et grunddressur-kursus. 

  • Apportering. Opsamling, indbringelse, samt aflevering. Ro på post. Vandapportering.  Markeringsøvelser.
  • Lydighed. ”Sit” og bliv. ”Sit” ved udkast. Lineføring/fri ved fod.
  • Marktræning. Modvinds-marksøg i let terræn. Stop for kastet dummy i søg

Disse discilpiner KAN indgå i et grundkursus. 

  • Apportering. Vildtapportering. Dirigeringsøvelser , frem og tilbageløb samt højre, venstre. Markeringsøvelser med terrænskift. Områdefløjt-signaler.
  • Lydighed. ”Sit” ved opfløj eller opspring. ”Sit” ved skud. Fri ved fod, samt ”Sit” med distraherende momenter.
  • Marktræning. Medvindssøg. Hård terræn øvelser. Øvelser i tæt søg. Om muligt marksøg i vildtrigt-terræn

Jagttræning
Dette kursus er for hunde der er trænet i discipliner i grunddressur. 

Disse discipliner VIL indgå i et Jagttrænings-kursus. 

  • Apportering. Ro på post. Vandapportering. Vildtapportering. Markeringsøvelser. Dirigeringsøvelser.
  • Lydighed. ”Sit” og bliv. ”Sit” ved udkast. ”Sit” ved skud. Fri ved fod, samt ”Sit” med distraherende momenter.
  • Marktræning. Modvind, samt medvindssøg i let terræn.

Disse discipliner KAN indgå i et Jagttrænings-kursus. 

  • Apportering. Markeringsøvelser med terrænskift. Dirigeringsøvelser i forskelligt terræn. Frit apportsøg. Områdefløjt-øvelser. Om muligt apportering på rigtig jagt
  • Lydighed. ”Sit” ved opfløj eller opspring
  • Marktræning. Medvindssøg. Øvelser i hård terræn. Øvelser i tæt søg. Marksøg i vildtrigt terræn. Marksøg på rigtig jagt.

Trænerne står frit stillet til at organisere træningen, som det passer med deres tid og terrænmuligheder. Derfor kan antallet af træningsgange og prisen være forskellig. Kontakt den enkelte træner for nærmere aftaler.

Vær opmærksom på at trænerne kan have uddybende information under info-knappen. På de efterfølgende sider kan du se, hvem der i øjeblikket er aktive trænere. Enten med et aktuelt træningstilbud eller ved at stå til rådighed for medlemmerne som træner.

Disse personer har enten gået aspirant hos en træner eller bestået en markprøve i vinderklasse, samt deltaget i klubbens seminarer for træneraspiranter.

Træningsartikler og film
Hvis du er medlem og er logget ind, har du adgang til at hente nogle af de træningsartikler, som har været bragt i "FT Spaniel og Jæger". Her er også litteraturhenvisninger.
Siderne ligger i bunden af menuen under "Medlemssider".

Klubben har også træningsfilm til salg i shoppen, som kan være en rigtig god hjælp til at komme igang med træningen.

Klubben arrangerer træning over hele landet og alle medlemmer er velkomne. Træningen deles typisk op i hvalpetræning, grunddressur og jagttræning. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind her!